Menu
 

Splitleasing importbil

Er dit ønske at få en splitleasing aftale på en importeret brugt bil har du 2 muligheder omkring indkøb af bilen.

Enten kan bilen indkøbes hos den forhandler, hvor du har fundet bilen og forhandlet om prisen på bilen. Alternativt kan du give os de ønsker og krav du har til din kommende bil og så vil vi assistere med et finde en bil.

For importerede biler gælder, at det næsten altid bedst kan svare sig, at kombinere splitleasingen med en flexleasing. Det vil sige en leasingaftale, hvor registreringsafgiften afregnes for den ønskede leasingperiode.

Typisk vil service blive afregnet efter forbrug, det vil sige vi viderefakturerer den faktiske omkostning på service direkte på splitleasingydelsen. Serviceaftaler på brugte biler er gerne for dyre at tegne, da forhandleren eller værkstedet ikke kender bilens historik.

Splitleasingaftaler på brugte biler er normalt finansielle leasingaftaler, hvor leasingtager garanterer for bilens restværdi. Her er dog tale om bilens restværdi uden afgift, det vil sige risikoen for udsving i bilens reelle markedsværdi i forhold til restværdien er mindre.

Du er velkommen til at kontakte os

Vi står altid til rådighed med support og rådgivning omkring hele bilens driftsøkonomi, og med det enkelte leasing tilbud følger altid et budget for bilens driftsomkostninger.
Vi tilbyder således en samlet pakke med hovedvægten lagt på en god rådgivning for den enkelte kunde.

telefon
+45 70 22 44 28
  mail
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvad er splitleasing?

Splitleasing er en kombination af erhvervs- og privatleasing, hvor den samme bil leases til både en virksomhed og til en privatperson.

Splitleasing er derfor et alternativ til en traditionel firmabilsordning.