Menu
 

Kundeudtalelser

Smeden Faxe A/S

kunde-stor-01

Mere bil for pengene


Tidligere valgte smedemester Kim Enevoldsen fra Smeden Faxe A/S at blive beskattet af fri bil. Det gør han ikke længere. Med en splitleasing-aftale hos Dansk Splitleasing får han nemlig meget mere bil for pengene – og en stor besparelse oveni.

Det er virksomheden, der stiller Kim Enevoldsens Audi Q7 4,2 TDI til rådighed. Han kører nemlig langt de fleste kilometer i erhvervsmæssig sammenhæng. Det har han helt styr på, fordi bilen er monteret med en digital tracker, som via en elektronisk kørebog hjælper ham med at registrere og opdele sin kørsel. Typisk udgør den private kørsel et sted mellem 20 % og 30 % af den samlede kørsel, hvilket giver ham en besparelse på omkring 2.550 kr. i forhold til, hvis han havde holdt fast i ordningen med at blive beskattet af fri bil (en besparelse på 36 %, beregnet ved 21 % privat kørsel).

Det tager Kim under 15 minutter én gang om måneden at tjekke og godkende resultatet af den automatiske tracking. Og det eneste, han skal derudover, er at trykke på den elektroniske kørebog, hver gang han kører af sted i bilen. Til gengæld for den indsats får han mange fordele. For det første er han sluppet for at lægge hele afgiften på 220.000 kr., før bilen blev hans, og kan i stedet betale en lille bid af afgiften hver måned. Det er en af grundene til, at Kim nu har råd til at køre i den luksusbil, han har drømt om. For det andet bliver alle Kims mekanikerregninger og udgifter til brændstof splittet i privat og erhverv efter samme fordeling som hans kørsel i den måned. Og endelig er han glad for, at den automatiske tracker fungerer som tyverisikring. Den sender nemlig automatisk besked til firmaet bag systemet, hvis bilen bevæger sig, uden den autoriserede nøgle sidder i tændingen.

Også for Smeden Faxe A/S er der en økonomisk gevinst ved at vælge splitleasing frem for at stille fri bil til rådighed for Kim. I gennemsnit har virksomheden nemlig sparet 7.320 kr. pr. måned på den løsning, svarende til en besparelse på 31 %.

Vidste du at...

Vi altid står til rådighed med support omkring hele bilens driftsøkonomi, og at der med det enkelte tilbud altid følger et budget for bilens driftsomkostninger.

Det betyder:

Vi tilbyder en samlet pakke med hovedvægten lagt på en god rådgivning for den enkelte kunde.

Kontakt os i dag

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre nærmere om, hvilke fordele der er for dig, og for at høre mere om økonomien bag.

telefon  
+45 70 22 44 28
mail